Rumlog
Raketbygger.jpg

Der var gået en lille uges tid. Leia, Jordi, Nala og Fjord havde arbejdet koncentreret med deres opgaver i gruppen. Leia var blevet bedt om at præsenteret sin opgave for holdet. Det havde været lidt svært syntes hun, for hun var ikke vant til at skulle tale for så mange på en gang. For det meste var det Jordi, der fremlagde deres arbejde, men Han Sol havde sagt, at det skulle være hende. Nu bagefter var hun glad for hun havde gjort det. Hun havde fortalt om det store brag, ”The big Bang”, om dengang, det hele startede og de første stjerner og galakser blev dannet. Han Sol havde rost hende for hendes arbejde, men hun havde også rettet hende et par gange undervejs. Det var især det med de forskellige galakser, hun havde rodet lidt rundt i. Bagefter havde de haft den første test på kurset og alle havde klaret den. Det var Leia glad for, for nu skulle de i gang med at lære om nogle af de fænomener man kunne møde i himmelrummet, om afstande og hvordan man måler tiden.

Jordi havde forresten hørt, at det snart var lang tid siden, man havde hørt fra den ekspedition, der ledte efter et nyt sted at bo. Columbus hed ekspeditionen.
"Mor og far talte om den i går aftes da de troede jeg lå og sov" hviskede Jordi til Leia.
"Stille I to, kan I så få lukket op for jeres rumlog" lød det vredt fra Han Sol.
"Undskyld" mumlede Jordi "det var bare fordi.......".
"Ikke nu, Jordi! Det må vente til efter timen. Nu skal vi arbejde. Vi har travlt, hvis vi skal nå det hele inden året er gået!" sagde Navigatør Han Sol. Jordi tav og åbnede rumloggen. Deres næste opgave dukkede frem på skærmen.

I skal nu lære om, hvordan man måler afstande i himmelrummet. I skal også lære om, hvad man ellers måler på i rummet: størrelse, masse døgn og år.  Derudover er det vigtigt, at I lærer om, hvordan nogle af de fænomener, vi også kan iagttage her fra vores planet, opstår. Hvordan forklarer vi fx at det altid er den samme side af vores to måner Ivo og Navi, vi kan se her fra planeten Danica, og hvorfor forsvinder vores store stjerne Mødrenes Sol med jævne mellemrum fuldstændig fra himlen?

Gå på jagt i Den store Galaksebog og find forklaringerne. Noter nøje forklaringerne og husk at lave de aktiviteter, der er beskrevet. Når i er færdige, er I klar til jeres anden kadet-test.

Husk: arbejd koncentreret og omhyggeligt! For det er jer der skal føre vores folk frelste frem til vores nye sted at bo.